VELKOMMEN TIL RIIS FERIEPARK, en campingplads midt i det jyske der blev grundlagt for mere end 40 år siden. Pladsen var oprindeligt en spejderlejr med et ganske lille hus, der hvor hovedbygningen er i dag. Sidenhen er der blevet bygget og udvidet, nye hytter og faciliteter er kommet til og i dag fremtræder pladsen som et centralt og moderne feriested tæt på særdeles populære attraktioner.

Qua det store antal hytter på pladsen siger vi hvert år velkommen til mere en 800 svenske og norske familier, der alle besøger os for et kortere ophold for at besøge Givskud Zoo og LEGOLAND®. Takket være den korte afstand til Billund Lufthavn og alle de aktiviteter der hele tiden udvikles her, har vi de seneste år også haft gæster fra Rusland, Australien, Italien, Spanien samt flere og flere fra de Baltiske lande.

Vi har i alt 61 hytter, 5 dobbeltværelser og to campingvogne til udlejning, men drømmer da om i nær fremtid at kunne udvide antallet af udlejningsenheder, for at kunne imødekomme den store efterspørgsel der er på overnatning i netop vores område. 

Riis Feriepark danner hvert år ramme om flere begivenheder. Udover de mange familietræf forår og efterår skal vi igen i år byde velkommen til Weber Camp i juni måned - et træfpunkt for de mange grill-entusiaster der lever og ånder for grilleriet. Arrangement er også til stor fornøjelse for alle vores øvrige campinggæster, som herved får en ekstra oplevelse med sig hjem.

Traditionen tro kommer Cirkus Krone også på besøg i år til Pinse. Vi glæder os altid til at byde Irene Thierry og hendes cirkusfamilie velkommen på pladsen.

Sidst men ikke mindst skal nævnes alle vores glade sæsongæster som hvert år rykker ind på pladsen, når vi åbner til Påske. Det er dem der hele foråret bringer liv og glade dage til pladsen, det er dem der standhaftigt trodser blæst og kulde når vejret viser sig fra sin værste side og alligevel kommer på besøg - bare fordi de elsker campinglivet. Tak til jer - vi glæder os hvert år til I kommer!

Vi glæder os til at byde jer velkommen hos Riis Feriepark.

Vivi Degn og Keld Jensen.